Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Lær bibelhebraisk med online værktøj

Følg et 20 ECTS-points fag i hebraisk på FIUC-DK 15. august 2018. Undervisningen bygges op af online øvelser, spil og læringsteams.

Lær bibelhebraisk med online værktøj

Læs mere om hebraiskkurset: TM1501-FIUC-DK-2018

FIUC-DK tilbyder igen i år et kursus, hvor man kan ”spille” sig gennem sproglæringen ved at arbejde med øvelser i læringsteams og kæmpe imod de andre grupper i klassen. I år skal vi også bruge sproget som talesprog og øve sprogfærdighederne på en to ugers tur til Israel i begyndelsen af januar 2019 – kræver særskilt tilmelding.

Materialet til hebraiskundervisningen på FIUC-DK benytter Bible Online Learner, som er udviklet over de sidste 10 år i et EU-projekt 2010-2013, og derefter af Global Learning Initiative. Erfaringerne bygger på kurser for studerende i København og ved det teologiske fakultet i Madagaskar.

Intet sprog kan læres uden hårdt arbejde, og hebraisk forudsætter en gennemsnitsindsats på godt 500 timer, før man kan læse nemme bibeltekster med gode færdigheder og bruge det til forkyndelse og forskning. FIUC-DK har gode erfaringer med kursusafviklingen[i] og vi kan i dette efterår tilbyde et endnu bedre kursus.  Det kan også bruges af præster som ikke fik lært hebraisk i studietiden eller gerne vil bruge sproget igen.

Deltagere som ikke vil tilmeldes hebraiskfaget TM1501, men alligevel gerne vil følge undervisningen, kan få et certifikat på, hvad de har lært.

Hebraiskfaget udbydes til bachelorstuderende og enkeltfagskursister. Der er ingen nærværskrav i undervisningen, men der tilbydes vejledning to gange om ugen, og der er krav om, at man består op til seks proficiency tests i forløbet. Man kan ikke blive indstillet til eksamen uden at have bestået den første test efter 72 timers arbejde med bibelhebraisk i kursusmaterialet My Biblical Hebrew.

Kursister kan deltage i en intensiv opstart under ruskurset 15.-17. august. I uge 36 er der introduktion til teologistuderende ved Københavns Universitet, som ønsker at bruge kursusmaterialet til eksamen i Hebraisk 2 efter aftale. Enkelte testpersoner kan få adgang til dette materiale allerede fra 4. juni på test-basis og efter aftale med lærer og udvikler Nicolai Winther-Nielsen.

Kontakt Nicolai Winther-Nielsen

[i] I 2016 bestod alle 12 tilmeldte eksamen (se HER).