Antallet af psykisk sårbare mennesker stiger i Danmark og statistisk set rammes næsten hver tredje dansker på et tidspunkt i livet af en eller anden form for psykisk lidelse. Vi vil på dette fyraftensmøde sætte fokus på forkyndelse i vore menigheder/kristne fællesskaber ift. disse udfordringer.
Leif Andersen, lektor, cand.theol vil holde oplæg under overskriften:
”Når troen og tankerne råber ad hinanden – hvordan favne og tale også til de psykisk sårbare mennesker i forkyndelsen”.
Udover Leif Andersens input vil der efter oplægget være tid til samtale og fælles drøftelse herover.
Vi glæder os til sammen med andre at arbejde med dette emne og ønsker, at outputtet vil ruste vore fællesskaber/menigheder til at rumme og være fællesskab også for mennesker, som lever med psykiske sårbarheder.