Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt online græskkursus

FIUC-DK har nu fået et nyt online græskkursus, fortæller professor i GT Nicolai Winther-Nielsen.

Ph.d.-studerende Judith Gottschalk har netop lagt nyheden om det nye kursus ud: http://global-learning.org/mod/forum/discuss.php?d=13.

Den eminente amerikanske græsklærer, professor Harold Kime, forærede sidste forår et fantastisk græskkursus til Global Learning Initiative. Han har udviklet dette kursus i Moodle over en årrække og Claus Tøndering (frivillig it-mand) lagde det så ind på vores hjemmeside i foråret. Judith Gottschalk har siden arbejdet med at lære sig græsk ved hjælp af dette kursus og så tilpasse kurset til øvelser i vores Bible Online Learner.

Simon Kristensen, Danmissions områderepræsentant for Tanzania mainland & Pan-Afrikansk engagement, begyndte allerede at spørge efter græskundervisning i 2012 og sidste forår gik vi så i gang med at opbygge det nye kursus.

Det er en rigtig stor og spændende gave at få færdig til Helligtrekongers dag i år. I de næste måneder skal vi have det testet godt igennem og så er det parat til at blive rullet ud i Afrika til august.